Ved dødsfald
Et dødsfald skal anmeldes til kirkekontoret senest to hverdage efter dødsfaldet. I praksis foregår dette ofte gennem bedemanden, der kan hjælpe med alt det praktiske i forbindelse med begravelsen/bisættelsen, men man kan også selv anmelde det.

Hvis man selv ønsker at anmelde dødsfaldet skal det anmeldes af nærmeste pårørende på www.borger.dk (under Sundhed og sygdom). Den lægelige dødsattest skal afleveres på kirkekontoret.

Begravelse eller bisættelse
Tid og sted for den kirkelige begravelse eller bisættelse aftales med kirkekontoret på tlf. 97 35 26 11.

Ved Skjern kirke er der to faste tidspunkter for begravelse/bisættelse. Tidspunkterne er kl. 11.00 eller kl. 13.30.
Der kan ikke aftales begravelse/bisættelse på mandage.

Forud for den kirkelige handling skal præsten have en samtale med de pårørende.

Ved valg af gravsted kontaktes kirkegårdskontoret på tlf. 97 35 09 16.