Bor du i Skjern Sogn og går i 3. klasse, er du velkommen til at blive mini-konfirmand.

Vi mødes 10 gange i Kirkehuset, Fredensgade 9, enten i efteråret eller foråret.
Om efteråret, er det 3. klasses børn fra skoledistriktet, der hører ind under Amagerskolen, og børn fra den kristne friskole i Skjern, der har mulighed for at gå til mini-konfirmand. Og i foråret, er det 3. klasses børn fra skoledistriktet, der hører ind under Kirkeskolen, der får samme tilbud.

Vi hører bibelhistorie, lærer nye og gamle salmer og sange, vi leger og spiller skuespil, laver kreative ting, går på jagt i kirken, kirketårnet og kirkegården, besøger de forskellige ansatte ved Skjern Kirke og hygger os med forfriskninger og kage. Vi forbereder gudstjenester og hjælper til under gudstjenesterne. Og så har vi tid til at tale om alt mellem himmel og jord.

Vi afslutter forløbet med at forberede og medvirke til en familiegudstjeneste.